Blanshaven

Velkommen til alle planteelskere…

Mistelten i Blanshaven

 

 

En af de planter man kan se for fuld damp netop nu i januar er misteltenen.

Jætten Loke tog en gren af m isteltenentil en pil,som blev brugt til  at skyde Balder med. Alle træer havde lovet, at pilene fra deres træ aldrig ville kunne skader Balder,men havde glemt at spørge misteltenen, da den var så lille. Deraf kommer ordsproget; “At tage mistelstenen i ed”

Balder måtte til dødsriget og kunne kun komme derfra hvis alle villle græde for Balder. Der blev grædt af hjertens lyst, men Loke havde skabt  sig om til en gammel kone, og da hun blev spurgt om hun  – som alle andre – ville græde for Balder, rystede hun på hovedet og sagde de berømmelige ord: “Tøk græder kun tørre tårer for Balder”. Balder måtte så blive i dødsriget.

Da guderne finder ud af at Tøk er Loke får han en streng straf og bliver lænket til en sten med lænker lavet af tarme fra hans søn og over ham anbringer guderne en giftslange som drypper ned på Loke. Hans kone Sigyn hjælper ved at holde en skål under giften, men når hun skal tømme skålen, får Loke giften i øjnene og vrider sig i smerte, så det mærkes som jordskælv.

Man mener, at historien om Balder kommer sydfra og den ligner meget den skæbne som Prometheus (ham der stjal ilden fra guderne) i de græske gudehistorier blev udsat for.

 

“A står under misteltenen”

kan de fleste nok huske fra de Nattergales julekalender. I England kaldes planten “The kissing bush”.
I England hængte man misteltenen over lamper og døre nytårsaften, og der skulle den blive hængende til næste nytårsaften kl. 12, hvor den så blev udskiftet med en ny. Huset skulle på den måde sikres  mod ildebrand og onde ånder.

Mistelten er meget sjælden i Norden, men rimelig almindelig sydpå.  Især i Frankrig har jeg set mange træer med mistelten. På Lolland er der i Knutenborg Dyrepark mange mistelten i træerne, man skal bare huske og kikke op!

Vores mistelsten i haven består faktisk af 25-30 større og mindre mistelten i alle udviklingsstadier. Da vi købte træet var der tre mistelten på den. Den har spredt sig over hele træet ved fuglenes hjælp. Misteltenen spredes af fugle. De bliver fristet af de hvide bær, men må sande, at bærkødet, som omslutter misteltenens frø, er ualmindeligt klæbrigt og ikke til at få af næbbet igen. At få klæbestoffet af (prøv selv at få et bær på fingrene) kræver teknik  og her er misteldroslen og munken to fugle, der kan deres kram. Plantes spredes af disse to fuglearter.

Mistelsten er en halvsnylter, da den  får vand og næringsstoffer ved at vokse ind i værtstræet og samtidig kan den selv lave fotosyntese (sukker)

Mistelten vokser bedst på Malus familien (æbletræer) men også andre træer som eksempelvis pil, eg, poppel og birketræ kan anvendes. Det er vigtigt at værtstræet selv har gode vækstbetingelser ellers ender det med, at mistelstenen udmarver træet. Er træet i god form, kan det sagtens klare mange mistelten. I Botanisk Have i København ved kaktushuset er der et gammelt æbletræ, hvor der vokser utrolig mange mistelten på.

Misteltenfrø er modne i februar og kan plukkes fra dette tidspunkt. Man skal dog anvende dem særdeles hurtigt, da de i løbet af få dage mister spireevnen. Placer frøene på små tynde grene da spiren lettere kan  komme ind i  blødt ved. Gaffelgrene skal man undgå, da veddet her er særdeles hårdt ( prøv at flæke en gaffelgren!).

 

Ny mistelten

Der skal dog en del bær til for at det lykkes. Nogle bær falder af, andre tørrer ind eller bliver skubbet på jorden af fugle.