Blanshaven

Velkommen til alle planteelskere…

Plantesalg

Blanshaven har  ikke et traditionelt planteslag med lange rækker af planter til salg. Det er både for kostbart, alt for tidskrævende ( med mine interesser og den store have) og mange planter er svære at opbevare længere tid i potter. I stedet kan du kan bestille planter hele året ud fra vores planteliste eller hvad du ellers har af ønsker.

Vi bestiller selv planter fra udlandet i vintermånederne til levering ca. 1. april. Vi hjemtager også en del planter fra større plantemarkeder i april og august. Priserne er meget afhængige af hvilke planter det drejer sig om og hvor vi kan skaffe dem fra.

Udgiften til forsendelse udgør ca. 30% af planternes pris. Et eksempel: Planter fra England for 110 pund koster 35 pund i forsendelse. Hvis vi kan lave en samlet bestilling for flere kunder minimerer vi transportomkostningerne.

En god plante i England kan vi skaffe til 3 pund stykket. det svarer til ca. 26 kr. I Danmark kan man på en planteskole ikke få noget i pris, der bare ligner dette.

I Tyskland kan vi få en god plante til ca. 2,5 euro.  Det svarer ca. til 19 kr. I Polen kan vi få kvalitetsplanter – også til kr. 19.

Med de kontakter vi har i Danmark og i udlandet kan vi skaffe alle planter væsentligt billigere end i plantecentrene, da vi ikke skal have avancer på 200-300 %.

Vi tager kun 10% af den pris vi selv giver for planterne  + andel af forsendelsesomkostninger .

Du er meget velkommen til at rette henvendelse og sender du dine ønsker eller giver mig dem i hånden, kan jeg give et overslag.

Planter skal afhentes senest 15. maj vedrørende forårsbestilling..